dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Daværende borgmesters håndskrevne notat var ikke bindende
Aalborg Havn med Stigsborg i baggrunden
Foto: Finn Byrum, Ritzau Scanpix

Dom i Stigsborg-sag:
Daværende borgmesters håndskrevne notat var ikke bindende

Virksomheden, som i 2005 ville forhindre bebyggelse på havnegrund i Aalborg, har tabt sag om borgmesterens underskrift. Kommunen blev frifundet.

AALBORG: Sagen om, hvorvidt daværende borgmester Henning G. Jensens (S) underskrift på et håndskrevet notat var nok til at forpligte Aalborg Kommune til at lade en grund ved Stigsborg havnefront stå ubebygget, er afgjort.

Developervirksomheden Calum A/S, der ønskede fri udsigt over Limfjorden, har tabt sagen, der blev afgjort med en dom i retten i Aalborg, og kommunen har vundet. 

Ved dommen nåede retten frem til, at Calum A/S ikke med rimelighed kunne forstå det håndskrevne dokument sådan, at Aalborg Kommune gav Calum A/S et tidsubegrænset tilsagn om, at kommunens grund ikke måtte bebygges.   

Håb om punktum

Aalborg Kommune har gennem hele forløbet afvist sagen som ubegrundet, og det glæder derfor kommunaldirektør Christian Roslev, at dommen er blevet som forventet:

- Vi og vores juridiske rådgivere har gennem hele forløbet ment, at stævningen fra sagsøger var ubegrundet. Udfaldet af dagens dom er derfor som forventet, forklarer Christian Roslev og fortsætter:

- Nu afventer vi sagsøgers vurdering af dommen, og om den vil blive anket. Vi håber under alle omstændigheder, at der snart kan sættes et punktum i sagen til fordel for alle parter.

Sagens kerne er en grund, som er en del af et areal på Stigsborg Havnefront ved Limfjorden, der skal huse et af landets store byudviklingsprojekter, der omfatter både skole, erhvervsbyggeri og boliger til op mod 8.000 beboere.

Det kortfattede og håndskrevne notat fra 27. juni 2005 var udover af daværende borgmester Henning G. Jensen også underskrevet daværende rådmand for teknik og miljø Henrik Thomsen (SF), som i retten har oplyst, at han har solgt sin halvpart i sit hus til sin kone under indtryk af et muligt kommende erstatningskrav fra kommunen.

Retten har blandt andet lagt vægt på, at en beslutning om ikke at bebygge grunden i givet fald skulle træffes af byrådet både som grundejer og som planmyndighed, og at hverken borgmesteren eller rådmanden, uanset deres stillinger i kommunen, selvstændigt havde beføjelse til at underskrive en sådan aftale på kommunalbestyrelsens vegne.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.